Engagerede og kompetente medarbejdere er grundlaget for vores virksomhed. Derfor er det vigtigt for os at tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere gennem attraktive og fleksible ansættelsesvilkår.
Hos LETT er den personlige og faglige udvikling en forudsætning for vores videre positive forretningsudvikling. Vores medarbejdere kan forvente udfordrende arbejdsopgaver og løbende efteruddannelse, der tager højde for familie og fritid samt faglighed og internationalisering. Vores interne kompetencecenter, LETT Learning, tager hånd om uddannelsesaktiviteter i tæt samarbejde med den enkelte medarbejder.
Sammen har vi skabt et ambitiøst og uformelt arbejdsmiljø i en moderne og professionel organisation med internationalt fokus.
På den baggrund tror vi på, at vi har nogle af branchens mest velkvalificerede og motiverede medarbejdere.