Vi betragter MUS-samtaler (Medarbejder Udviklings Samtale) som et central udviklingsværktøj både for vores medarbejdere og ledere.
3-måneders-samtale
Som nyansat vil du efter tre måneders ansættelse blive inviteret til den første MUS-samtale. Inden samtalen udfylder du og din leder hver især et MUS-skema, som en god og refleksiv forberedelse. Samtalen har til formål at afstemme forventninger mellem leder og medarbejder, samt sikre at medarbejderen er kommet godt ombord - både fagligt og socialt. Selv om leder og medarbejder taler sammen dagligt, er det også vigtigt allerede fra starten at tage en dialog og evaluering af den første tid i jobbet. Til samtalen deltager den enkelte medarbejder, nærmeste leder og eventuelt en repræsentant fra HR.
MUS-samtale
Den årlige MUS-samtale tager udgangspunkt i medarbejderens performance, samarbejde med leder og kollegaer og udviklingsmuligheder. Samtalen har til formål at give lederen et klart billede af, hvad der motiverer medarbejderen, og hvordan den enkeltes udviklingsmuligheder kan styrkes fx via personlige målsætninger og planlægning af konkrete kursusaktiviteter. Det forventes, at både medarbejderen og lederen har forberedt sig grundigt forinden via udfyldelse af MUS-skema, således at dialogen kan blive konstruktiv for begge parter. Til samtalen deltager den enkelte medarbejder, nærmeste leder og eventuelt en repræsentant fra HR.