Vi skal til enhver tid levere førsteklasses advokatrådgivning. For at leve op til dette krav, har LETT en politik om, at tiltrække og fastholde branchens mest talentfulde medarbejdere. Erhvervs ph.d. ordningen er et led i denne politik. Ordningen indebærer, at medarbejderen sideløbende med uddannelsen som advokatfuldmægtig hos LETT gennemfører den juridiske ph.d. uddannelse.
Et erhvervs ph.d. forløb udgør en langsigtet investering, såvel for medarbejderen som for LETT. Uddannelsesforløbet udgør således 4 år fremfor de 3 år en fuldmægtiguddannelse normalt varer.
Målet er at medarbejderne opnår nogle unikke kompetencer indenfor sit felt. Kompetencer som både medarbejderen og LETT kan drage fordel af på sigt.
Det er ikke alle, hverken personer eller juridiske emner, der er egnede til et erhvervs ph.d. forløb. Det kræver arbejde og stor fleksibilitet fra såvel medarbejderens som LETTs side, og det kan til tider være en udfordring at få teori og praksis til at gå op i en højere enhed. Det er imidlertid netop disse udfordringer, der i sidste ende giver de kompetencer, der tilstræbes.
Er du interesseret i at hører nærmere omkring erhvervs ph.d. ordningen hos LETT er du velkommen til at kontakte en medarbejder i HR.