Kompetenceudvikling

hos LETT

 

Kompetenceudvikling

Overgangen fra at være advokatfuldmægtig til at være advokat skaber nye faglige og personlige udfordringer. Der stilles bl.a. større krav og forventninger til sagsansvar, personaleansvar og faglig ekspertise. Hermed skal du som ansat advokat i LETT også være indstillet på indtræde i en ny læreproces.

 


 


Udviklingen af dine faglige kompetencer sikres gennem specialisering og understøttes af deltagelse i faglige aktiviteter. Det kan være gennem udarbejdelse af juridiske bøger og artikler samt afholdelse af foredrag på kurser, konferencer og seminarer eller som underviser på universiteter og andre uddannelsessteder. Specialiseringen foregår i tæt dialog med dig for hermed at tage hensyn til såvel advokatens ønsker som firmaets behov.

For at sikre den løbende efteruddannelse udbydes endvidere obligatoriske og frivillige interne kursusforløb via LETT Learning, der både har fokus på videreudvikling af juridiske færdigheder, men også forløb der skal udvikle advokatens kompetence inden for personaleledelse, projektledelse, kommunikation etc.

Vi tillægger det endvidere prioritet, at yngre advokater opnår møderet for Landsretten.

Alle medarbejdere deltager på en 3-måneders og en årlig MUS-samtale, hvor medarbejderen og den nærmeste leder taler om medarbejderens indsats og resultater, og hvor den fremtidige faglige udvikling planlægges.

 
 
Ledige stillinger Vi modtager gerne din ansøgning, hvis du er interesseret i en stilling hos LETT. Følg anvisningerne her på siden, så din ansøgning får en optimal håndtering fra starten.
 
Ledige stillinger
LETT Job Agent